Diagnosen og jeg

>> PSYKIATEREN DER STILLEDE MIN DIAGNOSE SPURGTE: HVAD VIL DU BRUGE DIAGNOSEN TIL?... "AT FÅ ET BEDRE LIV!"

VAR MIT SVAR... <<

All content on rainwoman.dk is copyright protected by law - 2015 - 2017.

[ R A I N W O M A N ]

[ DIAGNOSEN OG JEG]

Jeg fik min autismediagnose i 2008. På daværende tidspunkt var jeg 30 år.


...Men jeg har altid været autist. Eller rettere sagt, jeg har altid være på den måde, som man i psykiatrien fortolker som værende autistisk; De indre oplevelser jeg nu bedre forstår, min måde at møde og sanse verdenen på, som jeg nu er bedre til at fortolke , fordi jeg har fået en ramme at forstå og fortolke det ud fra, en ramme som har givet mig mulighed for på nogle områder at udvikle mig, og på andre, at accepterer at jeg er som jeg er.


Mine udfordringer består i at forstå verdenen og få verden til at forstå mig. De består i at forklare folk mine udfordringer, uden at blive set ned på, uden at miste min værdighed og uden at miste min ret og evne til at forvalte mit eget liv og træffe beslutninger sådan som jeg føler og mener er bedst for mig. 


Nogle gange fylder den autistiske fortolkning af hvem jeg er - meget i mit liv - andre gange glemmer jeg at jeg har en diagnose og er "bare mig" . Det er oftest i de situationer hvor ting forløber gnidningsløst at jeg glemmer diagnosen; der hvor jeg er tilpasset til omgivelserne, eller omgivelserne er tilpasset til mig; eller jeg glemmer det når jeg møder mennesker der ligner mig, eller mennesker der er forskellige fra mig, men som har det fint med vores forskellighed.

Til gengæld fylder den meget, når jeg har det svært, når jeg føler mig ensom i min fortolkning og væren i verden, når jeg skal bruge al min energi på at være tilstede i et bestemt miljø, et bestemt nu, en bestemt væren for at passe ind, med andre ord, fylder det meget i min bevisthed at min hjerne fungerer autistisk når der ikke er plads til eller forståelse for at være autistisk.


Diagnosen hjælper mig til at forstå verden og verdenen til at forstå mig. Men den bør ikke bruges til at afgrænse mine muligheder her i livet, men derimod være en hjælp til at udfolde mine muligheder. Det er hvad jeg ønsker fra min diagnose. Psykiateren der stillede min diagnose spurgte: "Hvad vil du bruge den til?" ... "At få et bedre liv"  var mit svar.