Mine styrker og fordele ved autismen

[ MINE STYRKER OG FORDELE VED AUTISMEN ]

Meget af siden her har handlet om de udfordringer i mit liv, som udefra set kan gøre hverdagen lidt tung at danse med. Men jeg vil også gerne beskrive hvilke styrker jeg har. Disse er jo selvfølgelig også individuelle fra autist til autist, men jeg synes til trods at de er vigtige at fremhæve, så man får et nuanceret og helstøbt billede af mig, så man ikke kun tror det hele er en stor forhindringsbane:

 

Jeg har mange sanseoplevelser, hvor jeg grundet min sensibilitet, mærker og oplever ting meget intenst. Fx Den første forårsdag er ikke bare dejlig. Den er et bombardement af positive indtryk - sol der varmer min krop, dejlige blomsterdufte, fantastiske fuglefløjt. Næsten alle menneskers humør udstråler glæde på den første forårsdag og det smitter af og løfter mig op til et super humør. Vidste jeg hvad dag den første dag forårsdag ville falde hvert år, ville jeg konsekvent tage fri, bare for at nyde det, opholde mig udenfor i naturen eller iblandt glade mennesker og være til stede i nuet.

Jeg kan også flytte mit fokus over på en sans og lukke af for alt andet og mærke denne sans fuldt ud. Fx hvis jeg smager på noget mad der smager godt, så ved at fokusere på smagen - så løfter smagen sig til himmelsk. Eller jeg kan lukke øjnene og dufte til en blomst og kun sanse dens duft eller kigge på et billede og falde i et med dets smukke stemning i mange sekunder af gangen. Jeg forsøger aktivt at bringe de positive sindstemninger jeg får af sanseoplevelserne over i de udfodringer jeg møder, så de bliver lettere at bære, og det er et rigtigt godt redskab for mig når det lykkes, og jeg bruger det ofte hver dag.

 

Generelt har jeg mange positive oplevelser der hænger sammen med min evne til at lukke alt ude og kun fokusere på en ting. (Hyperfokusere). Dette gælder fx når jeg læser en bog, ser en film, laver kreative ting, skriver, maler, tegner, eller når jeg i mit job arbejder med illustrationsopgaver. Jeg kan også meget bevidst gøre det når jeg er sammen med mennesker. I mit hovede siger jeg fx- nu vælger jeg at fokusere på min datter og den leg vi har gang i nu - og så er jeg 100 % tilstede, og det kan jeg se hun nyder. Det gavner os begge positivt ved at hun ofte efterfølgende er “fyldt op” og kan lege med sig selv i et stykke tid efter, da det har gjort hende i så godt humør og motiveret hende, hvilket så giver plads til jeg kan gøre fx lidt praktiske ting. Endvidere styrker det vores relation hinanden imellem og jeg har det som “rutine” i vores hverdag at lege med hende med 100%s nærvær, for at sikre mig at hun har det godt, og vi har en grundstemning af at have det godt med hinanden og at hun har noget positiv energi at lære og opleve andre ting i livet og hendes hverdag udfra.

Jeg bruger også mit hyperfokus hvis jeg er presset i en situation der kræver et meget nøjagtigt svar, eller kræver et hurtigt svar (har en kort deadline). Her kan jeg ofte ignorere alle inputs der er irelevante i eftersøgningen på dette svar, og jeg kan derigennem opnå et hurtigt resultat. Dette kræver dog enorme mængder af fysiske og psykiske ressourcer.og jeg skal være opmærksom på at restituere ovenpå at have brugt hyperfokus på denne måde. Lige nøjagtigt dette er også vigtig i arbejdsøjemed, da det udadtil kan virke ressourcefyldt at præstere nøjagtigt og hurtigt omkring noget som vil tage mennesker uden autisme meget lang tid at nå frem til, og da det over en kortere periode ville kunne lade sige gøre at præstere dette igen og igen. Men hvis jeg ignorerer restitutionsperioden, brænder jeg ud. Det har jeg lært og derfor synes jeg faktisk jeg er blevet meget effektiv til at skabe en balance imellem de to.

 

Detaljeorienteretheden kommer vi ikke udenom. Jeg elsker detaljer. Jeg nørder med detaljer. Fordybelsen er mit sinds retning mod mekka og det er min meditation. Selv når jeg ikke ønsker det, lægger jeg mærke til detaljer, så dette er også en evne jeg bruger meget i min hverdag. Jeg kan også i nogle tilfælde tune ind på detaljer der er vigtige for andre. Et tænkt eksempel kunne være - en person beder mig finde farven grøn i et prikmaleri, så denne kan male den over med gul. Jeg finder den hurtigt (læs - hurtigere end langt de fleste) og peger den ud for personen uden at behøve at forstå eller have interesse i hvorfor personen gerne vil overmale denne farve, så længe jeg bare har motivation for at hjælpe personen. Eller hverdagseksempel: Jeg skal hurtigt igennem et supermarked. Der sker en vild scanning af detaljer når jeg går igennem et supermarked med hastige skridt og jeg har travlt og jeg vil vove at påstå at skulle man finde 10 ting på tid - ville jeg være meget hurtig og effektiv så længe jeg havde en liste at gå ud fra og butikken var mennesketom. Jeg ville ønske jeg kunne vise hvordan jeg scanner butikker for varer. Der går lidt sport i den nogle gange.

Jeg var i forbindelse med min udredning, til en undersøgelse hos en neuropsykolog der viste mig nogle prikbilleder og dem scorede jeg 100% genkendelse på - på meget kort tid, og hun var meget imponeret, det forstod jeg ikke meget af på det tidspunkt. for det er jo helt normalt for mig. Men evnen er særligt udtalt hos mig åbenbart, i forhold til flertallet, men det hænger helt klart sammen med min autisme og evne til at se detaljer. Jeg er utrolig stærk visuel, hvilket jeg også bruger når jeg tegner og maler privat eller illustrerer og laver grafisk opgaver på mit arbejde

 

En evne som jeg gerne vil fremhæve, ikke fordi den ikke er til stede hos folk uden autisme, men mere fordi den ofte påståes ikke at være til stede hos autister, er min humor. Jeg HAR humor. Min humor kan være skæv, men den kan også være skarp og sjov. Jeg kan godt fange en jargon, hvis den er meget udtalt, blandt en gruppe mennesker og kopiere denne og levere materiale tilbage til gruppen eller individet af samme skuffe som det blev sendt ud. Jeg er dog meget omhyggelig med at forsøge at balancere på den rigtige side af grænsen. Det er en katastrofe og en falliterklæring for mig, hvis jeg kommer til at såre nogle med min humor. Derfor bliver den nogle gange også lidt plat. Grundlæggende kan man sige - jo mere tryg jeg er ved en person - desto mere ser de af min humor, jo dristigere tør jeg være, fordi jeg ved de ved at jeg aldrig kunne finde på at såre dem med vilje. Min egen grundlæggende humor, er lidt sort, lidt sarkastist, lidt ironisk, temmlige direkte nogle gange og jeg prøver på også at lade mig selv stå for skud af og til, så der ligesom kommer balance i regnskabet. Et eksempel kunne være en kollega der kommer med noget lidt for hård kritik af en tredje person, og jeg så giver tilbage “jeg eeelsker simpelthen den måde du bare giver andre mennesker konstruktiv kritik på når du virkelig synes om det de laver” - eller et andet eksempel - en person roser mig for at være nået så langt som jeg er i mit liv, med de udfordringer jeg har haft indtil nu hvortil jeg svarer “bare rolig, det her er kun toppen af isbjerget, resten, det der lægger foran mig, kan jeg ikke se endnu” ...eller jeg fuldfører folks sætninger når de siger noget rigtigt ofte, hvilket de ofte synes er mægtigt morsomt. Eller jeg siger ting, der bare er helt hen i vejret og volapyk men står ved det som var det svaret på livet. (42). … at jeg så har svært ved at fange hvornår personer jeg ikke kender særligt godt - mener noget, eller er ironiske eller sarkastiske, det betyder ikke at jeg ikke selv har humor. Det betyder bare at jeg ikke har lært dem godt nok at kende endnu.

 

Endnu en af mine evner som jeg kæder sammen med min autisme, er evnen til at se sammenhængen imellem eller forstå meget komplekse ting, såsom fx når en forsker kommer ind og præsenterer mig for noget på mit arbejde, som jeg aldrig har hørt om før, er jeg hurtig til at pejle mig ind på hvad det han præsenterer for mig, går ud på. Jeg bruger også denne “søge-mening-i-det-komplekse” funktion når jeg tilegner mig ny viden og jeg kan hegle mig igennem og lynscanne ting på kort tid fx tekster på nettet eller i bøger, for at finde frem til det jeg gerne vil finde et svar på. Dette har gjort at jeg igennem tiden, tit er blevet adspurgt af mennesker jeg kender, om jeg ikke kan hjælpe mig med at finde informationer omkring et emne eller søge at løse en problemstilling sammen med dem. Ikke fordi de ikke kan selv, men tit fordi jeg er hurtigere til det, eller umiddelbart er ligeglad med at selve søgningen er kedelig - set med øjne udefra. Dette har også været en fordel i forhold til de ting jeg har studeret gennem tiden, at jeg hurtigt kunne finde og tilegne mig viden på et højt teoretisk niveau. AT så ligepræcis jeg, ofte har en udfordring omkring at lagre informationen i langtidshukommelsen, når ting rækker ud over bare at skulle forstå dem lige nu og her, er noget jeg må kompensere for. (Udfordringerne omkring lagringen skyldes min letafledelighed (bliver let sanseforstyrret) og at jeg ikke er super god til at tage mange input ind på en gang)

 

Den alternative vinkel: Det faktum at jeg tænker anderledes, at min hjerne håndterer, bearbejder og lagrer informationer anderledes gør at jeg i nogle (mange) tilfælde kommer med forslag til løsninger på problemer eller vinkler på livsanskuelser, der er meget alternative fra traditionelle løsningsforslag og tanker om livet. Man får aldrig et standardsvar hos mig. Jeg søger det unikke svar på det unikke spørgsmål og jeg formidler det på en unik måde. Dette kan være en stor fordel i sammenhænge hvor man ønsker en skæv vinkel på tingene og jeg stiller mig gerne til rådighed så længe emnet er interessant ;D (Forvent dog aldrig at du kan finde det standardiserede svar eller vinkel hos mig - det kender jeg ikke)

 

Ukuelig stædighed og i høj grad også optimisme er en stor del af min personlighed og en evne der udspringer af det livsvilkår det er at være autist. “Hvad der ikke knækker dig gør dig stærkere” siger et ordsprog. Eller - “I´m a survivor”. Mit liv er en hård kamp og jeg valgte for mange år siden - en gang i slutningen af teenageårene, at det er værd at leve selvom det er hårdt hver dag -men/og at det kun bliver 1000 gange hårderere hvis jeg også ser det fra en negativ vinkel. Så det lader jeg være med. Det betyder ikke at jeg ikke kan blive ked af det og ikke kan blive vred og irriteret. Men grundlæggende søger jeg imod det positive og har en ukuelig optimisme om at det hele skal gå - og derfor gør det - det også, på den ene eller anden måde.

 

 

 

>>EN EVNE SOM JEG GERNE VIL FREMHÆVE, IKKE FORDI DEN IKKE ER TIL STEDE HOS FOLK UDEN AUTISME, MEN MERE FORDI DEN OFTE PÅSTÅES IKKE AT VÆRE TIL STEDE HOS AUTISTER, ER MIN HUMOR. JEG -HAR- HUMOR. MIN HUMOR KAN VÆRE SKÆV, MEN DEN KAN OGSÅ VÆRE SKARP OG SJOV.. <<

All content on rainwoman.dk is copyright protected by law - 2015 - 2017.