Som kvinde og autist vil jeg gerne belyse de forskellige aspekter af interesser der igennem mit liv har betydet og betyder noget for mig: Jeg har særlige interesser der er tilknyttet min opvækst som det at være pige og kvinde, hvor jeg i samværet med andre blev belønnet for at have disse interesser. (Sociale og psykologiske aspekter - dvs at være interesseret i andre, samspillet med andre og i mig selv som kvinde.- psykologi, pædagogik, sociologi)

Derudover havde jeg interesser der var meget - i den tid jeg voksede op, drengepræget. Jeg var meget - og længe optaget af andersandblade - senere spiderman. Jeg elskede at spille computer, dengang hvor få firkanter på en skærm udgjorde det for silhuetten af en lille mand og en anden firkant udgjorde det for den kasse han skubbede rundt på igennem nogle gange hvor der var nogle forhindringer. Eller en firkant der skubbede til en bold og så måtte bolden ikke røre væggen osv... de spil kunne jeg få tiiiimer til at gå med og mine forældre udtrykte deres oprigtige bekymring for om mine øjne kunne klare al det skærmkiggeri.

Af fritidsaktiviteter har jeg prøvet alt muligt forskelligt. Svømning, dans, klaverspil, tennis, ridning, have en hest, 4H med kanin, hest og fritte. Håndbold, fodbold i skolen, tegning, fransk, madlavning, edb osv.. Mange ting gik skidt, få gik godt. De ting der gik skidt varede sjældent ved særlig længe og jeg kan i dag når jeg tænker tilbage på dem, tydeligt indentificere hvad der gik galt, enkelte af dem der gik skidt, fik jeg ikke sagt fra overfor, så dem gik jeg rigtigt længe til, uden at trives i det overhovedet.  Mange af mine interesser tog udgangspunkt i at andre foreslog at jeg skulle gå til det, og så gjorde jeg det bare. Nogle ting var for stor en mundfuld rent socialt. Nogle ting interesserede mig simpelthen ikke og så formåede jeg ikke at lære dem. Men enkelte startede som - eller blev, decideret sær-interesser, hvor jeg nød at gå i dybden og detaljer med aktiviteten. Dette gjaldt især de kreative fag, computer-tingene, samt holdsporten. I de kreative fag nød jeg friheden, man kunne ikke fejle og man kunne gøre lige hvad man ville i kunstens verden, i computerfagene var jeg vild med den repetive adfærd det dengang gav, som vel egentlig er en form for stimming. Og i holdsporten nød jeg at blive tvunget ned i min krop og mærke moslen og masen og blive kastet rund med, spændt ben for og alligevel rejse mig op og kæmpe videre, samt de klare retningslinjer og regler der, i min verden,  kun kunne overholdes, og derfor var klare guidelines - gør du sådan her, - bliver du rost  (for så gør du ikke noget forkert).

I bøgernes verden og lyrikken, det at skrive selv og digte historier, noveller eller digte, fandt jeg ligeledes en stor interesse. Jeg læste alle skolebiblioteketes bøger og en dag, i femte klasse,f tror jeg det var sagde bibliotekaren - jeg har ikke flere bøger du kan læse, du har læst alle dem vi har, og så ansatte han mig som bogopsætter istedet og bad mig låne bøger på hovedbiblioteket i byen. Interessen for at læse i fritiden forsvandt i takt med at kravene blev skærpet i teenageårene i skolen og frem til i dag har jeg kun læst bunker af fagbøger af og til når jeg fik en ny særinteresse. Det at skrive og digte kommer op engang imellem når jeg har tid og overskud.

Og det får os frem til teenageårene og voksenalderen. I teenagealderen var jeg allermest bare optaget af mig selv og det følelseshav jeg oplevede indeni i rollen som teenager, udiagnosticeret både søvnforstyrrelse og autisme, og så navigere rundt i det kærlighedsliv og socialisering med jævnaldrende man oplever (eller ikke oplever) i den alder. Der var virkelig ikke plads til nogle interesser af betydning. Min interesse var at overleve. Jeg havde mange gode stunder, men langt det meste af hverdagen var jeg dybt deprimeret indeni uden helt at vide hvorfor. I den periode hjalp det mig meget at skrive og tegne, høre den samme musik om og om igen og stirre ud i luften og tænke tanker,, så det gjorde jeg.

Da jeg så blev voksen, så blev jeg igen meget optaget af computer, computerspil, internettet og så fik særinteresserne fuldt flor igen. Ikke fordi jeg havde specielt meget overskud til dem imens jeg forsøgte at bo selv, bo med kæreste, studere, arbejde studere; Men de var mit helle, mit tilflugtssted når alt andet var forfærdeligt og uoverskueligt eller stressende. Af interesser jeg har haft kan jeg nævne: Det spirituelle, herunder reikihealing, clairvoyance, filosofi på et eksistentielt diskuterende plan i mine skriblerier, kreative sysler af alle slags-jeg har været hele vejen rundt, men fortsat har det kun været skrivning, maling og tegning der har hængt ved, dog er jeg overbevist om at jeg ville have været en fremragende skulptør, de få gange jeg har været i nærheden af ler har det været nogle fine resultater og jeg hungrede efter at arbejde mere med det. Så er der computer - googling. Ja det kan være en særinteresse. Wow - socialt onlinespil. Hjemmesideopbygning og blogskrivning. Sidst men ikke mindst, det jeg arbejder med i dag, at illustrere og desk top publishing.

Men udover alle de interesser jeg har haft igennem tiden, (som jeg udfra en gekendeligt ramme og et genkendeligt mønster kan definere som en af mine særlige interesser), bør jeg også nævne at jeg; For overhovedet at kunne fokusere i længere tid af gangen på noget, eller holde det i hovedet, skal have fundet det interessante ved det. Man kan sige at jeg for en stund, gør det til en særinteresse. Hvis jeg ikke gør det, mister jeg simpelthen fokus på det og de info jeg får, sidder ikke fast og jeg har glemt alt om det et øjeblik efter. Derfor er der ting, men også mennesker, der indlysende er min særinteresser, ellers ville jeg ikke kunne fokusere på dem - min kæreste, min datter, mit arbejde, de opgaver jeg bliver stillet på mit arbejde, hver eneste af de venner jeg har, samt min familie..